Verden rundt med H. C. Andersen Paraden

 

Belgien

Det danske Kulturinstitut har to gange kaldt H.C. Andersen paraden til Leuven for at optræde byens universitetshospital ved en årlig personale- og familiedag. I Bruxelles har målet været Europa-skolen været målet. Vi optrådte på dansk for alle de danske børn og på engelsk for alle de andre.

England

H.C. Andersen paraden har adskillige gange optrådt i England. London har flere gange været målet. Første gang var ærindet at give Tommy Steele en Andersen-pris. VisitDenmark - Danmarks Turistråd og ambassaden har brugt H.C. Andersen paraden som det danske indslag ved julereceptioner, middage i British Design Museum, ved workshops og på World Travel Market.

På en mini-turné i det sydlige England til tre slotte var formålet med forestillingerne at sætte fokus på herlighederne i Danmark som turistmål. I Manchester var ideen, at præsentere H.C. Andersenåret 2005 for indbudte gæster fra rejsebranchen.

Finland

Den danske Ambassade i Helsinki arrangerede en forestillingsplan for H.C. Andersen paraden. Dels medvirkede vi ved åbningsreceptionen i forbindelse med H.C. Andersen vandreudstillingen, dels i Akademisk Boghandel. I Tampere (Odenses venskabsby) optrådte vi i et shoppingcenter.

Holland

H.C. Andersen paraden har på foranledning af Det danske Kulturinstitut givet forestillinger på glaspusteriet i Hoegeween og på byens hovedstrøg.

Island

På initiativ af Odenses venskabsby på Færøerne, Klaksvik, har H.C. Andersen paraden været på besøg – for på den måde at præsentere eventyrene og det danske sprog. I Klaksvik blev det til forestillinger på en skole og på det lokale kulturhus. I Torshavn i Nordens Hus og i et shoppingcenter.

Italien

Milano. H.C. Andersen paraden var med – og Torben Iversen læste på italiensk citater fra H.C. Andersen rejsedagbøger – ved receptionen, da HCA 2005 udnævnte de italienske H.C. Andersen-ambassadører.

Japan

H.C. Andersen paradens første store udenlandsrejse gik til Odenses venskabsby i Japan, hvor forestillingerne var en del af et officielt program. Borgmester Verner Dalskov var blandt publikum.

Kina

HCA-paraden medvirkede på Danmarksdagen på EXPO i Shanghai 2010 – for mange kinesiske besøgende, pressen og den officielle danske delegation anført af HKH Kronprins Frederik.

H.C. Andersen paraden har været i Kina tre gange. Odenses venskabsby Shauxing var det første mål. Der blev optrådt ved åbningen af H.C. Andersen vandreudstillingen, på flere skoler og på en friluftsscene.

Ved EXPO i Kumning var H.C. Andersen paraden det officielle danske indslag i selskab med Den kgl. Ballet og Tivoli Garden. Forestillingerne på verdensudstillingen blev overværet af Hans Kongelige Højhed Prins Joachim. H.C. Andersen paraden har tillige været det internationale navn ved en is- og snefestival i det nordlige Kina – i Shenyang, hvor vi i vore illuminerede vinterkostumer gav otte forestillinger.

Litauen

Forestillingen i Vilnius var i anledning af stiftelsesfesten i landets Rotary-organisation. Vi var udsendt som en gave fra Rotary i Danmark.

Luxemborg

Forestillinger på Europa-skolen og et internationalt kultur-center.

Norge

VisitDanmark – Danmarks Turistråd har flere gange haft bud efter H.C. Andersen paraden. Forestillingerne har været vist på rejsemessen Rejseliv, middage i forbindelse med konferencer og workshops for gæster fra rejsebranchen – og offentligt i gadebilledet bl.a. på Aker Brykke.

Østrig

H.C. Andersen paraden optrådte ved gallamiddagen i forbindelse med et årsmøde i den europæiske biblioteksforening, på skoler og i direkte TV på landskanalen.

Polen

Det danske Kulturinstitut inviterede H.C. Andersen paraden til Krakow i forbindelse med en kulturfestival – bl.a. med flere shows på byens berømte torv.

Spanien

H.C. Andersen paraden gik forrest i Hellig-tre-konger-paraden gennem Madrid i januar 2005. Hele optoget var H.C. Andersen inspireret. På scenen på Plaza Espania leverede vi to sange.

Sverige

I Stockholm tillige to forestillinger i Kulturhusets ”Rum for Barn” i april 2010.

I Odenses venskabsby, Norrköping, var HCA-paraden på plakaten ved Kulturnatten i 2010, inviteret af Foreningen Norden.

VisitDanmark - Danmarks Turistråd og Fyntour har flere gange anvendt H.C. Andersen paraden ved arrangementer i Sverige. Rejsemesser, faglige workshops og offentlige arrangementer i Ystad, Gôteborg, Malmô og Stockholm.

Den danske Ambassade har endvidere haft H.C. Andersen paraden på plakaten ved litteraturdagen på Stockholms Kulturfestival.

Tyskland

I mange år har H.C. Andersen paraden med mellemrum optrådt ved årsmøderne i Sydslesvigsk Forening – både i Kiel, Flensborg, Husum, Eckernfôrde og Schleswig. Et Skt. Hans-arrangement på Christianshøj er det også blevet til.

I flere omgange har H.C. Andersen paraden været på plakaten i forbindelse med rejsemesser i Hamburg.

Ved EXPO i Hannover var det danske regentpar blandt gæsterne ved den danske pavillon. H.C. Andersen paraden gav flere små shows i forbindelse på ”Nationen Tag Dânemarks”. Vi medvirkede i optoget gennem Berlin ved genforeningsfesten – og har to gange budt på danske eventyr ved natåbent-arrangementer på Zitadelle Spandau.

I Mainz medvirkede vi for en del år siden i direkte ZDF-Tv ”Sommergarten” – og i Legoland Deutschland har vi givet flere forestillinger.

I Essen medvirkede H.C. Andersen paraden i en international eventyrfestival, og i Essen har vi medvirket i den danske hal ved IPM – den europæiske potteplantemesse, hvor vi også deltager i 2009.

I Frankfurt underholdt H.C. Andersen paraden VIP-kunder for Royal Copenhagen.

I Køln har fødevareeksportvirksomheden Uhrenholt to gange brugt H.C. Andersen paraden som en eventyrlig overraskelse for gæsterne i forbindelse med middage for forretningsforbindelser.

I Mûnchen optrådte vi for Dansk Cykelunion.

I Dortmund optrådte vi udendørs på centrale steder i midtbyen på foranledning af Det danske Kulturinstitut.

I Odenses venskabsby, Schwerin, er det en tradition, at H.C. Andersen paraden kommer forbi en gang om året – ved det storslåede julemarked, ved Tag der Bibliotheke eller festligheder på byens vartegn, det fantastiske slot.

USA

I efteråret 2005 var H.C. Andersen paraden på mini-turné i USA. 10 dage. 5 stater. 24 forestillinger.

I New York optrådte ensemblet i Scandinavian House og ved H.C. Andersen statuen i Central Park. I Boston på teater og på skoler.

I Columbus (Odenses venskabsby) dels på skoler, teatre og et hospital, dels ved en officiel konference i Det dansk-amerikanske Samfund.

Der blev også givet forestillinger på Dana Collage og på imigrantmuseet i Elkhorn. I Omaha på en skandinavisk skole og en kirke.

I Des Moines optrådte H.C. Andersen paraden ved årsmødet i Dansk-amerikansk Forening. I Chicago i Lincoln Park, på flere skoler og på store scene i Chicago Libery – og endelig på et dansk-amerikansk plejehjem i en forstad til millionbyen.

Fyens Stiftstidende havde sendt en journalist med på rejsen, og læserne kunne derfor dagligt følge med i turneen i tekst og billeder. Tidligere har H.C. Andersen Paraden optrådt for VIP-kunder for VisitDenmark - Danmarks Turistråd i ”Windows of The World” i World Trade Center, og ved World Travel Market i Chicago.