Klassisk Musik & Eventyr

2017-05-18 20:26:51

Seks sommeronsdagsaftner kl. 19. – første gang den 28. juni (og de fem følgende onsdage) er der traditionen tro ”Klassisk Musik & Eventyr” i Lotzes Have. Unge, uddannede musikere spiller populær, klassisk kammermusik, og Torben Iversen oplæser små, for de fleste ukendte eventyr af digter Andersen. Der er fri entré, det varer en time – og græsset må gerne betrædes. Det er stemningsfyldt, uhøjtideligt – balsam for sjælen! Det er mageløst!