top of page

Oplagt til eventyr

4_edited.jpg
hejehej.jpg

H C Andersen Paraden har i over 30 år optrådt op

mod 7.000 gange – i hele den vide verden – med en forestilling, der med musik, sang og skuespil på en

glad og folkelig måde formidler den verdensberømte digters liv og værk.

H C Andersen Paraden er internationalt

prisbelønnet og oplagt til eventyr!

H C Andersen Paraden med skuespiller Torben Iversen i spidsen i rollen som den gamle digter er en hyldest til H C Andersens liv og værk – og kunst, kultur og folklore på én gang! De 20 herlige eventyrfigurer omkring ham er i farverige, originale kostumer og optræder med energi, unik charme og hjertelig spilleglæde! H C Andersen Paradens optræden kan målrettes alle aldre og alle begivenheder

– for eventyrene er universelle og for alle verdensborgere: Børnehavebørn og ministre! Forestillingen er et kik ind i eventyrbogen, hvor de populære eventyr folder sig ud.

Der er iørefaldende sange, replikker fra udvalgte eventyr, skuespil og anekdoter. Det er rørende! Det er morsomt! Det er lige ud ad landevejen! Forestillingen kan vare fra 10 til 45 minutter! Vi har eget lydanlæg med! Når vi optræder for udenlandske gæster (eller i udlandet) er forestillingen naturligvis på engelsk og ved kongresåbninger og internationale gallamiddage kan Den standhaftige Tinsoldat stå ved døren og med trommehvirvel tage imod gæsterne, mens Andersen byder velkommen til ”a fairy tale dinner”. Eventyrfigurerne mingler og stiller op til selfies, mens gæsterne nyder en velkomstdrink. Efter forretten serverer vi et lille, musikalsk show med særligt fokus på de mest verdenskendte eventyr, sang, dans og godt humør. Det er alletiders velkomst til Danmark – det lille, eventyrlige kongerige.

Og det er ganske vist!

DIT EGET EVENTYR

Torben Iversen skriver gerne et eventyr, der i begyndelsen lyder som var det af H C Andersen, men når fortællingen bliver læst op for gæsterne, bliver det langsomt klart, at det handler om festens hovedperson(er) – livets eget eventyr! Torben møder – som H C Andersen - op ved brylluppet, konfirmationen, den runde fødselsdag eller jubilæet og oplæser eventyret, skrevet til lejligheden!

EVENTYRLIGE RUNDVISNINGER I

H. C. ANDERSENS HUS

I møder på den guidede tur i museet i Odense alle de populære eventyrfigurer og hører fortællingen om digterens liv og værk. Målrettet alle aldre.

I H C ANDERSENS FODSPOR I ODENSE

På en gåtur i det gamle Odense – sammen med H C Andersen (Torben Iversen) ser I steder, der havde betydning for digterens barndom: Barndomshjemmet, domkirken, åen, fattigskolen. Og eventyrfigurerne møder os undervejs og følger med!

ÆRESPRISER 

Prix Européen des Cultures Régionales, Best Local Entertainment Award, Fyns Amts Kulturpris, H C Andersen Prisen, Klods Hans Prisen, Nordisk Færgefarts Turistpris, Skt. Georgs Landsgildetings Ærespris, Ambassadør for Odense Unicef By, Årets Fynbo (Torben Iversen)

bottom of page